Interactive Coloring

drag iconDrag any color from the left toolbar to an area or text in the page. A blue outline will indicate a droppable element.

drag iconOn mobile, wait a tiny bit until you drag the color drop.

Det nye SeniorLIFE – med reservebedste

mormordage-stuen.png
MORMORDAGE I SKÅRUPØRE

SeniorLIFE er målgruppens ældste site, etableret i 2001. Nu er der en moderniseret udgave under etablering, hvor ikke mindst sektionen med reservebedste får nye muligheder. For at undgå misbrug skal både de, der ønsker reservebedster og de, der tilbyder sig som reservebedste, være medlem af Seniorlife. Det koster et beskedent beløb på 25 kr. Med i kontingentet er en præsentation af din efterlysning eller dit tilbud om at være reservebedste. Send et eller flere billeder og en tekst, så klarer jeg resten – med et langt livs erfaring som journalist – og bedstefar 😉
Dit indlæg på SeniorLIFE bliver stående indtil du sender en mail om at få det fjernet.
Med venlig hilsen Bjarne Bekker
www.bekker.dk

Meld dig ind her og efterlys familiens reservebedste.

Mange unge familier eller enlige mødre har ikke den ældre generation i nærheden. Eller måske er bedsteforældrene døde. Har du lyst og kræfter til at tilbyde de unge hjælp, så send en mail til bjarne@bekker.dk – eller en sms på 4037 4038. Du skal være medlem af SeniorLIFE for at tilbyde din hjælp og få lagt en artikel op på siderne. Artiklen om »Mormordage med cykelanhænger« er fra min bog »Proppen skal ud« – www.bekkerbook.com.

»NU VIL JEG SGUFANME ikke cykle mere! Jeg hader mormordage!«

Huskegrænsen har ingen vejskilte og kilometersten, så jeg aner ikke, hvornår den lille knægt stod for foden af bakken ved Vester Aaby og bandede. Men det var før livets skoletid ringede ind til Ole Bole og ABC. Så det var formentlig i forsommeren 1949.

Mine forældre emigrerede fra Svendborg til et andet land, langt mod vest. Rejsen foregik på cykel med bror Peder i mors cykelkurv på styret og ældstesønnen i en stol på bagagebæreren. Det første jeg så, var to vindmøller og en flot, hvid kirke.

Det fremmede land, vi skulle være nybyggere i, hed Horne. Dér skulle far lave smør og ost og penge, revyer og konfirmationssange. Og dér skulle jeg spille fodbold på landsholdet. Horne Land…

»DET ER MEGET NEMMERE at køre den anden vej! Prøv selv!«. Billedet af en familie, der i susende fart kom drønende tilbage, ned ad bakken mod Faaborg, hænger immer i luften over Vester Aaby. Familien med samme cykelanhænger som vores, og en lille dreng med cykel som min, havde overhalet os ved Aastrup Mølle.

Faderen var tilsyneladende en stor pædagog, der ville opmuntre små, trætte drengeben. Derfor nummeret med pludselig at vende om og suse den forkerte vej tilbage ned ad den stejle bakke op mod Vester Aaby!

»Forhæbleda!. Din elendige røvcykelist«

MINE MORMORDAGE var frygtindgydende – og elskede. De 32 kilometer på cykel var lige til at få ondt i røven af. Men de små drengeben gjorde også ondt..! Hold da kæft, hvor skulle pedalerne trædes mange flere omgange end på far og mors cykler. Mor’en blev også træt undervejs og så hældte hun verbale skidtspande ud over hovedet på far Fedthas: »Forhæbleda!. Din elendige røvcykelist«.

Lillebror Peder blev aldrig træt på mormordagene. Han sad trygt i cykelanhængeren, grinede med sin ene tand og talte vistnok serbokroatisk. Mormordage dengang i de pengefattige, men socialt rige efterkrigsår, foregik over en weekend i mormors kolonihavehus på Pilegaardsvej 21 i Svendborg.

Med sang og bægerklang og saftevand og negerboller til børnene. Og »…til Pinse, når skoven blir’ rigtigt grøn, så drikker vi øl for vor ugeløn!« til de voksne. Når Gudfar Sejr og far Fedthas ikke havde flere armkræfter til øl og snaps eller luft til mundharperne, cyklede vi de 32 km tilbage til landet med vindmøller og et mejeri, hvor mejeristerne viste mig, hvordan der kommer kommen i osten: De skød det ind med et jagtgevær da jeg første gang hjalp dem med at vende oste!

»Du er verdens allerbedste mormor!«.

Råbet gjalder på nutidens onsdage kl. 13.30, når vore tre børnebørn arriverer til guitar- og kortspil, til leg i haven – men uden 32 km cykeltur og ondt i røven. Mormordage er i nyere tid blevet en herlig fridag for tre generationer. Altid med boller i karry som punktum på en dejlig dag. Et ufravigeligt, nedarvet krav.

Forresten er det i dag, onsdag den 23. maj 2012, 65 år siden mormor blev født. Men det har jeg lovet ikke at skrive om, thi så vil hun ikke gøre alt det gode hun har gjort for tre generationer, siden vi mødtes på »Klinten« i Faaborg lørdag den 15. oktober 1966…